Smukke og slidstærke LVT gulve – ES Gulve til tjeneste
Drømmer du om slidstærke gulve i køkkenet, der samtidig er smukke og som passer godt ind i din bolig? Så er LVT gulve en rigtig god løsning. Her får du et meget praktisk gulv, der gør sig godt i køkken, alrum, gangareal og bryggers – rum med meget daglig trafik, og som derfor kræver et solidt gulv. LVT gulve fås i et hav af farver og designs, så det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser, og du kan med sikkerhed finde præcis dét gulv, der understreger din personlige stil.
Hvad er LVT gulve?
LVT gulve er en opgradering og en mere luksuriøs udgave af det klassiske vinylgulv, som ofte blev leveret i ruller og limet fast. LVT gulve kommer i kvadratiske vinyl fliser eller rektangulære vinyl planker, som er nemme at tilpasse og som enten kan monteres med eller uden lim ovenpå en plan overflade.
Et LVT gulv udstråler kvalitet og fås i flere hundrede forskellige farver, mønstre og stile. Eksempelvis kan du få et gulv, der ligner et klassisk klinkegulv eller en praktisk afløser for et trægulv, der kræver langt mere vedligeholdelse end LVT vinyl planker.
Der er mange fordele med LVT gulve
Med et LVT gulv får du et kvalitetsgulv til en yderst fordelagtig pris – og med i købet får du en række fordele, blandt andet:
– Gulvet er meget fugtbestandigt, hvilket gør det til en god løsning i køkken og bryggers
– Stor holdbarhed og modstandsdygtighed overfor ridser
– Nem rengøring og problemfri vedligeholdelse
– Et behageligt gulv at træde på – et børnevenligt gulv, hvor du roligt kan lade børnene lege
Nem og effektiv montering med ES Gulve
Hos ES Gulve er vi eksperter i både rådgivning og lægning af LVT gulve. Vi klarer opgaven professionelt og effektivt, så du hurtigt kan få møblerne ordentligt på plads igen. Vil du have et godt og uforpligtende tilbud på lægning af et helt nyt LVT gulv? Så ring til os på +45 40 63 63 18 og hør mere om vores løsninger.